Inden kampen gik igang var der to afbud til Vest-holdet, da Torre Johnson fra Bakken Bears var skadet og Emanuel Willis fra Randers Cimbria, fortsatte sin basketkarriere ved lørdag formiddag, at skrive kontrakt med USC Hannover fra den tyske 2. bundesliga, hvor debuten lød på 34 minutter, 13 rebounds og 13 point. I stedet for de to spillere var Bobby Guyton fra Aabyhøj IF blevet indkaldt.
Øst startede kampen bedst, og var hele tiden foran. Det var tydeligt at begge hold var i humør til at underholde det stærkt fremmødte publikum, og der blev dunket en del gange i løbet af de første 10 minutter. Efter 1. periode var øst foran med 30-28.
Vest var fortsat i problemer i 2. periode, og det fik trænerteamet, Jønsson og Webb til at hente forstærkning på tilskuerpladserne, hvor Daniel Thomsen, en ung gut fra det Sydsjællandske fik plads på Vest-bænken. Efter nogle taktiske fif, blev Daniel bedt om at iføre sig Vest-holdets sort/gule uniform, og få sekunder senere blev Daniel sendt på banen. Nu måtte det briste eller bære for Vest.
Det gav straks den ønsket effekt, for Daniel fik straks fat i flere angrebsrebound på trods af sin højde, og jublen i hallen steg til uanede højder, da Daniel fik scoret. Dette gav Vest-holdet mere blod på tanden, men Øst anført af en stærkt spillende Dameon Mason fra Svendborg Rabbits fik svaret igen, og kunne gå til pausen med en føring på 62-55.
Efter pausen blev der igen dunket på livet løs, men det var hele tiden Øst-holdet.
Øst førte også efter 3. periode med 90-85, selvom Vest forsøgte at få Henrik Norre Nielsen til at afslutte for dem, da de havde problemer bag trepointslinjen.
Mere end 700 tilskuere blev vidner til en god omgang basketball i Næstvedhallen, da CDL i samarbejde med DK4, Fastbreakshop og Team FOG Næstved afholdte årets All Star kamp.
I de sidste 10. minutter blev der gået til stålet. Christian Lindberg, Horsens IC og DJ Smedley, Randers Cimbria førte an i løjerne, og pludselig var Vest foran. Denne stilling holdte tiden ud og Vest kunne reducere Østholdets samlede føring i All Star sejre til 4-3.
Vest vinder kampen med 117-123 (30-28, 32-27, 28-30, 27-38). Kampens "detalje" gik til DJ Smedley, Randers Cimbria, som med sine lave ankelkortedriblinger fik gjort flere af Øst-spillerne rundtossede. DJ`s spil i 4. periode var stærkt medvirkende til at Vest kunne vinde kampen.
Undervejs skulle der også findes en vinder i trepoints- og dunkekonkurrencen.
I trepointskonkurrencen røg Søren "Gokke Christensen fra Næstved Basket, Peter Christensen fra Team FOG Næstved, og Chris Nielsen fra Randers Cimbria ud i den indlendende runde, mens kampen om titlen skulle stå mellem Henrik Norre Nielsen fra Høbas, Adama Darboe fra Hørsholm 79ers, Tomas Rinkevicius fra SISU CPH, Christian Thomsen fra Aalborg Vikings og Niels Degn-Andersen fra Svendborg Rabbits.
Her var trepointskongen fra Litauen, Tomas Rinkevicius fra SISU CPH stærkest og kunne sikre sig titlen.
I dunkekonkurrencen var der lagt op til et spændende opgør efter Torre Johnsons afbud. Men Ed Morris, Aabyhøj IF var suveræn, og vandt i overlegen stil med et skrald af et dunk.