I en fantastisk kulisse i Svendborg Idrætscenter foran 1350 medlevende tilskuere vandt Svendborg Rabbits deres første danske basketballmesterskab i Canal Digital Ligaen. Startsskuddet til byfesten i Svendborg lød, og Queens klassiker drønede ud af højtalerne foran de ellevilde fynboer.
Landsholds- og Svendborg Rabbits-spilleren Nicolai Iversen var tydeligt oppe at køre over deres første danske mesterskab. ”DANSK MESTER. Dansk mester det er det vi er gået efter hele sæsonen, det var målet. Nu er det nået og så skal det fejres. Albani har sponsoreret en hel lastbil øl. Så nu starter festen.”
Denne femte finale startede som de forgangne fire finaler. Helt lige og med masser af intensitet. I hele perioden følges de to hold ad, og ingen får et afgørende run. Perioden sluttede med en føring til Bakken Bears på 14-12.
Bakken Bears kom bedst fra start i anden periode, de gjorde alle ting rigtige. Det førte til en otte points føring til Bakken Bears. Midtvejs i perioden lavede Bakken Bears en utraditionel udskiftning – de skiftede alle fem spillere på en gang, og måske var det her Svendborg fik momentum. De kom tilbage på 27-27, og kun på to minutter. Kaninerne satte sig tungt på resten af halvlegen, og bragte sig foran med 34-30
Tredje periode startede med et Bakken Bears hold med god gejst. I periodens indledning scorede de to hold skiftevis på deres trepointsforsøg. Hallen kogte på dette tidspunkt, og Svendborg Rabbits tog over igen, og nu var det deres tur til at bringe sig foran med otte point. Det stoppede ikke her. Et flot steal, og et dunk af Johnell Smith, og de førte med 13 point.
Bakken lignede en groggy bokser. De var i opløsning. De mistede bolde, missede afleveringer og scorede ikke. Svendborg derimod scorede, afleverede og bragte sig afgørende foran.
Fjerde periode var i ren opvisningsstil. Bakken Bears kunne ikke indhente kaninernes føring, og de spillede sig sikkert til en 76-51 sejr. Undervejs i tredje periode kunne tilskuerne synge ”Vi er mestrene, vi er mestrene.” De var mestre i Svendborg, og festen gik i gang i den tætpakkede, varme og stemningsfyldte Arena.
Bakken spillede ikke godt, og spillerne fra Århus skuffede. Martin Thuesen fra Bakken Bears sagde efter kampen: ”Bottomline er at de spiller bedre end os i dag, og det er jeg rigtig træt af. Tillykke til dem, men for mig at se, er det ikke kun én kamp Svendborg vinder. Det er set over hele sæsonen de vinder mesterskabet i Canal Digital Ligaen.”
Stort tillykke til Svendborg Rabbits med det danske mesterskab.
Kampens spiller blev Johnell Smith fra