Der var tale om sæsonens første tv-kamp på DK 4 og ca. 550 tilskuere havde fundet vejen til Stadionhallen for at se Aabyhøj mod Bakken Bears. Kampen blev som ventet en intens affære og den blev også en tæt affære. Bakken Bears vandt kampen med 84-76 efter at have ført det meste af kampen med Aabyhøj lige i hælene. Perioderne endte 18-16, 13-26, 20-13 og 25-29.
Aabyhøj kom bedst ud af starthullerne og særligt Bobby Guyton viste gode takter fra kampens start. Aabyhøj spillede med mere struktur end set længe og dækkede godt op. Bakken Bears havde det svært, men langsomt fandt de ind i rytmen. Aabyhøj var oppe med 2 point efter 1. periode.
I 2. periode stod der Bakken Bears på kampen. Bakken får justeret deres forsvar og lægger hårdt pres på boldholderen, der fremprovokerer turnovers hos Aabyhøj. Den gamle Aabyhøjer, Peder Linnet, straffer Aabyhøj hårdt med flere 3’ere i træk. Aabyhøj var på hælene og Bakken Bears træk fra. Daryl Proctor spiller også en solid periode. 31-42 ved halvleg.
Aabyhøj vågner op i 3. periode og Rasmus Søby lod sig inspirere af Peder Linnet og straffede sit tidligere hold med 4 3’ere. Aabyhøj spiller solidt forsvar og Ed Morris har flere blocks, hvor bolden bliver sendt ud på tilskuerrækkerne. Aabyhøj kæmper sig ind i kampen. 51-55 inden 4. periode.
Bakken Bears holder sig i 4. periode sig hele tiden et skridt foran. Aabyhøj kæmper hårdt og Teodor Lien kommer med energi fra bænken, men Aabyhøj virkede også trætte til sidst. Andreas Jakobsen spiller en solid periode og sætter sig igennem med sin erfaring og overblik. På trods af at Aabyhøj er tæt på at frafriste Bakken Bears sejren er det alligevel til sidst DM vinderne, der trækker det længste strå og vinder kampen.
Kampen var til tider meget rodet, men der var gode enkelt præstationer ind i mellem. Selvom Bakken Bears vandt kampen, kan Aabyhøj nok være mest tilfredse med indsatsen set i forhold til målsætningen for sæsonen.
Kampens resultat: 76-84 (18-16, 13-26, 20-13, 25-29)
Topscorere:
Aabyhøj: Ed Morris 23 point, Bobby Guyton 13 point
Bakken Bears: Darryl Proctor 17 point
Tilskuere: 544
Kampens spiller - MOM: Bobby Guyton