Nyheder
23-04-10 Værløse tager springet til Canal Digital Ligaen

Værløse Basketball Klubs herrehold sluttede sæsonen med 15 sejre i træk og vandt dermed 1.division. Det giver mulighed for direkte oprykning til Canal Digital Ligaen og klubbens bestyrelse har besluttet at Værløse vil være at finde i landets bedste række i den kommende sæson.

En projektgruppe har gennem de seneste måneder undersøgt og analyseret forholdene forbundet med oprykning. Dette er gjort ud fra fire kerneområder, nemlig økonomi, kampafvikling, tilskuere og det sportslige - herunder også organisationen omkring disse kerneområder. Bestyrelsen har vurderet at klubben er i stand til at løfte opgaven på alle fire områder. Et omfattende sponsorarbejde er blevet igangsat og den primære del af finansieringen er allerede på plads. Budgettet vil dog være langt fra mange af de konkurrerende ligaklubbers, men de økonomiske armbevægelser bliver ikke større end budgettet rækker.

VBBK har gennem de senere år opbygget en yderst velfungerende og talentfuld ungdomsafdeling. Dette arbejde vil fortsat prioriteres højest og være klubbens fundament. Ungdomsspillerne vil forhåbentlig glæde sig over og blive inspireret af at se landets bedste elitespillere i Søndersøhallen, hvor holdets hjemmekampe vil blive afviklet. Med henblik på talentudvikling er det også et spændende perspektiv at VBBK nu selv kan tilbyde vores dygtigste drenge det højeste nationale niveau indenfor klubbens rammer.
Og der vil blive tid og plads til talentudvikling. Stammen fra årets hold vil fortsætte og formentlig blive suppleret med enkelte forstærkninger udefra.

Den succesrige head coach fra denne sæson, Jonas Sørensen, fortsætter i trænersædet. Han overtog jobbet efter Thomas Silfen der gennem en fireårig periode formåede at stabilisere holdet i toppen af 1.division og kørte flere unge talenter i stilling undervejs. Jonas Sørensen bragte holdet til divisionens absolutte top og skal nu styre tropperne i ligaen hvor han har erfaring som tidligere assisterende træner i topklubben, Svendborg Rabbits. ”Jeg ser utrolig meget frem til at prøve kræfter med den bedste række. Vi er i gang med at sondere terrænet for forstærkninger så vi også kan være konkurrencedygtige og ikke bare kæmpe for at undgå sidstepladsen.” udtaler head coach, Jonas Sørensen.

Det er med stolthed at Værløse igen kan præsentere herrebasket på topplan i Søndersøhallen.

DK 4 Sport
Foto galleri
Mestre
Season 2009/2010
Vundne kampe 32
Tabte kampe 4
Top scorer
Johnell Smith 22.94
Udvalgt rekord
Spillere
Hold
3 pts scoringer ramt 100%
Total Rebounds

Aabyhøj

Aarhus

67

Dato: 05-01-03