Bakken Bears-spilleren Andreas Jakobsen præsterede i årets 2. DM-finale at score et sjældent selvmål i basketball, og så er det måske ikke så sjældent alligevel.
Den 26 årige basketballspiller fra Århus scorede mandag aften i NRGi Arena i egen kurv – han havde tydeligvis luret Bosten Celtics stjernen Rasheed Wallace kunsten efter.
NBA-stjernen Rasheed Wallace fra Boston Celtics scorede for nyligt selvmål i en kamp mod Chicago Bulls – du kan se den 211 cm høje forwards selvmål her:
Det ville Andreas Jakobsen ikke lade stå ubesvaret hen - du kan se den danske landsholdsspiller score selvmål her:
Selvmål Andreas Jakobsen
Det fik dog ikke afgørende betydning for kampen, da Andreas Jakobsen og Bakken Bears vandt kampen over Svendborg Rabbits, og udlignede dermed til 1-1 i finaleserien, der bliver spillet i bedst af syv kampe.
Torsdag aften kl. 19.00 tørner de to hold sammen igen i 3. DM-finale i Canal Digital Ligaen, og denne gang i Svendborg Idrætscenter. - Kampen kan følges direkte på dk4.
Historien er også bragt her: