Nyheder
07-10-09 Quaade tipper rundens kampe

Bakken - Sisu


Topkamp tidligt er altid svære at forudse. Normalt er det hjemmeholdet der vinder og i dette tilfælde, så er Bakken vist favorit. Men skal man slå Bakken, skal man gøre det tidligt i sæsonen. Det er normalt her de er lidt svage. Nu har jeg set dem spille et par gange i denne sæson og jeg synes holdet har ændret karakter gevaldigt. Med Bloch og Gudni som "backups" til Chris og den nye amerikaner (som ikke er købt endnu) er Bakken anderledes urutineret end de plejer at være. Stilen er i hvert fald ændret og der ligger et klart større pres på Andreas Jakobsens skuldre mens Proctor skal levere med en højere procent end han har indtil videre. Jeg er dog imponeret over hvor god Martin Thuesen ser ud og hvis Bakken kan få ham ind samtidigt med Jakobsen, så er de meget stærke.


I modsatte lejr har Sisu fået en god start - i hvert fald i tabellen. Kun sidste rundes nederlag til Svendborg irriterer den ambitiøse Gentofte klub. Spillet derimod har ikke helt fungeret og det er tydeligt, at de ikke har fået point guard lederskab som de havde regnet med fra Tomas Rinkevicius indtil videre. Hvis de skal slå Bakken torsdag skal Tomas levere en pragt præstation. Bakken har i hvert fald spillerne til at matche twintowers Soltau og Kalvelis, mens de i Jens Jensen og Mads Nyboe har de perfekte forsvarsspillere mod atletiske Kearse.


Jeg tror vi får den måske bedste dk4 TV kamp siden sidste års finaler. Sisu får en tidlig føring, men Bakken kører den hjem i 4. periode og vinder i et yderst tæt opgør.

Bakken +4

Svendborg- Horsens IC
Rundens anden topkamp mellem 2 ubesejrede hold. Horsens IC har imponeret med en flot sejr over Næstved mens sejren mod Amager på 30 point var forventet. Med coach Webb har holdet, trods kun 4 gengangere fra sidste sæson, fået selvtilliden tilbage. De spiller friskt til og har fået fastbreak spillet op i top gear. Franske Allan Fall gør ikke holdet langsommere - tværtimod. Desuden har de med Fall fået yderligere en 3 point skytte - som om de ikke havde nok i forvejen. Anders Katholm er igang med sin måske sidste sæson og han spiller måske bedre end nogensinde. Ligeledes gør HC Schur og Jonas Larsen det godt. Men bedste spiller på holdet i øjeblikket er Christian Lindberg, som har øget sin aggressivitet og pt. er holdets bedste fastbreak spiller. Med Rickey Claitt og Bryan Johnsson ude (skade og spilletilladelse) er HIC klart et hold der skal tages alvorligt.


Svendborg fik vi fornøjelsen af i vores første kamp i Aalborg. Der var Svendborg, som de fleste nok ved, uden Mikkel Planthinn, Martin Mariegaard og Troels Halling (alle med forskellige skader). Men holdet leverede en kanon præstation og jeg blir nødt til at rose Søren Bækgaard, som har leveret varen som "afløser" point guard de første par kampe. Søren virker tilbage i form og skadesfri. Han spiller med køligt overblik og mens modstanderne har travlt nok med at stoppe Höger og Johnell Smith er det spillere som Bækgaard, der står fri eller kan drive til kurven uberørt. Maagaard, Degn og Rasmus Christensen virker ikke helt oppe i gear men med Nicolaj Iversens lederskab og fightervilje er holdet utroligt stærke. Amerikanske Borstelmann er en streaky skytte, som dog pt. er skadet. I skrivende stund vides ikke om han blir klar til kampen.


Jeg forudser dog en Svendborg sejr, da HIC ikke har nogen der kan stoppe hverken Höger eller Smith.

Svendborg +11

Randers - Hørsholm 79'ers


At Randers stadigvæk (i skrivende stund) ikke har deres 3 udenlandske profiler klar må være ekstremt frustrerende for klubbens ledelse og holdet. Nemt at være bagklog og sige at de bare kunne havde fået ansat dem før. Men faktum er at de er på vej. Når de kommer må Randers virkelig betegnes som et farligt mandskab. Miskovic vil passe perfekt i Randers. Her vil han få mange minutter og en helt anden rolle end sidste sæson hos Bakken. Jeg forudser at det bliver en forbedret udgave af den Miskovic som dominerede i Horsens IC forrige sæson. Chris Nielsen er tilbage efter hans diskvalifikation. Han er holdets go-to-guy. Hans spil virker modnet og får han plads er han meget farlig.


Hørsholm har dog dygtige spillere til at stoppe Chris og uden trekløveret må 79'ers være favoritter til sejren i denne kamp. Hørsholm har nemlig en af de bedste spillere i ligaen i Adama Darboe. Hele hans adfærd og bundniveau er forbedret efter 2 sæsoner i udlandet. Sammen med lynhurtige Frederik HN er det en meget farlig guard duo. "Arme og ben" Hakanovic er den sjoveste spiller i ligaen (hands down) men modstanderne synes nok ikke han er så sjov. De lange arme henter rebounds, blokker skud og dunker løs. Han er en spændende forstærkning i Hørsholm. Jeg kender ikke meget til serbiske Bojan men tilgengæld er jeg vild med Christian Gal, som er en af Danmarks mest talentfulde spillere. Når han er på, er han utroligt svær at stoppe.


De mange profiler hos Hørsholm bliver for meget for Randers, selvom jeg forudser en del zone af hjemmeholdet.

Hørsholm +12

Aabyhøj - Team FOG Næstved
Peter Johansen og Mickey Dennis leverede en pragt præstation i Aalborg mens holdet dog har skuffet i deres første to kampe. Underligt nok så har klubben ikke signet med nogen amerikanske spillere (udover Mickey). Men det kommer nok. De kunne godt bruge en center til og en point guard, selvom Julian McFarlane har præsteret flot for sin nye klub her i starten. Det er dog defensiven der har været det største problem i de første 3 kampe og coach Kotila får travlt, hvis han skal vende ligaens ældste mandskab til et dominerende forsvarshold. Det tror jeg ikke sker med mindre nye spillere ankommer og er forsvarseksperter. Derfor bliver det en masse zone og en strategi der går ud på at score mere end modstanderen fremfor at stoppe dem.


Det var faktisk også hvad jeg forventede at Aabyhøj ville gøre. Altså spille run & gun og dække en masse helbanepres og freakdefenses. Men overraskende så spiller coach Foss og de grønne blot delay defense (blødt helbane pres) og har lagt vægt på at holde sin mand foran sig. Hvis de blir slået på drives så står ligaens højdespringer Ed Morris klar med et fantastisk flot timet block. Morris er en utroligt spændende spiller, som der er lagt et enormt pres på. Han skal levere varen sammen med Alan Madsen, hvis Aabyhøj skal vinde kampe. Jeg kan dog godt lide unge Teo Lien og Rasmus Søby, som begge har fået en god start på sæsonen. Denne kamp er meget svær at forudse. Det bliver sandsynligvis meget tæt. Peter Johansen vil dog få trukket en masse fejl på Morris, som ikke lige er klar over hvor god en skuespiller Peter er eller sagt på en pæn måde; erfaren.


Hvis Peter leverer varen vinder Næstved. Det tror jeg faktisk han gør i denne kamp.

Team FOG Næstved +3

Aalborg Vikings - BK Amager
Havde vi spillet mod Svendborg eller Bakken ville jeg stadigvæk tippe os til at vinde. Sådan er det jo. Så jeg gør det kort. I Aalborg har vi samlet et rigtigt godt mandskab. Vi føler os stærke på alle positioner og har samtidigt et bredt hold. Spillet har måske ikke været så kønt i starten men det kommer.


BK Amager er startet som de fleste har forventet med 2 halvstore nederlag. Uheldigvis mistede de Joe Smith lige inden sæsonstart. At miste en profil og holdets træner på den måde ville alle hold i ligaen lide af. Men Amager er ikke en klub der bare lægger sig ned. De vil kæmpe videre og har mange spændende unge spillere i f.eks. Brasas, Nicholas Christensen og Mathias Seilund. Amerikanske Baskauskuas skal spille rigtigt godt for dem for at vinde kampe.


Det håber vi ikke han gør på lørdag.

Aalborg Vikings +10

DK 4 Sport
Foto galleri
Mestre
Season 2009/2010
Vundne kampe 32
Tabte kampe 4
Top scorer
Johnell Smith 22.94
Udvalgt rekord
Spillere
Hold
Effektivitets koefficient

Eric Bell

Horsens IC

56

Dato: 19-01-05

Største sejr

Bakken Bears

Aarhus

64

Dato: 27-10-02

Login
Login