BK Amager var på besøg i Næstvedhallen og kunne med en sejr komme tættere på en slutspilsplads. Men værterne havde en anden plan.
BK Amager starter kampen i et hæsblæsende tempo, måske i håbet om at blæse Team FOG Næstved baglæns ud af hallen. Efter 3½ minut fører Amager med 12 – 4, men forsvarsspillet koster også på fejlkontoen – efter 4½ minut har Amager 5 fejl, Næstved ingen.
Team FOG Næstved kæmper sig tilbage i kampen, og med 2 minutter tilbage af perioden er stillingen helt lige 18 – 18. BK Amager slutter dog den intense periode bedst og fører med 2 point, 24 – 22 efter 1. periode.
Topscorer i denne periode er for BK Amager Nerijus Brasas og for Team FOG Mickey Dennis og Alanas Dzeranovas.
Fin start af Team FOG, som i løbet af kort tid vender resultatet til en føring på 29 – 24, og efter halvdelen af perioden tager Amager time out – bag ud med 39 – 31.
Lige lidt hjælper det – Team FOG øger føringen mod slutningen af perioden. Medvirkende hertil er er et par tekniske fejl af Amagers Nicolas Christensen og Mathias Seilund.
De store spillere i denne periode er for Amager stadig Nerijus Brasas og for Team FOG Karolis Kalvaitis og Alanas Dzeranovas.
En række dommerkendelser går Team FOG imod, og efter 3 minutter er kampen næsten helt lige: 59 – 58 til Team FOG. Men så tager Karolis Kalvaitis og Alanas Dzeranovas for alvor fat med storspil og efter 6 minutter er Team FOG foran med 67 – 60.
Resten af perioden er helt lige, og ved periodens udløb kan det konstateres, at Amager har halet ind på Team FOG.
Karolis Kalvaitis og Alanas Dzeranovas’ storspil fortsatte i 4. periode og efter 5 minutter er Team Fog foran 94 – 74. Amagers Nicolas Christensen må forlade kampen med 5 fejl, og det ender med at være en formsag for Team FOG at køre en sikker sejr hjem.
Point nr. 100 var for feinsmeckere, da Mickey Dennis henter bolden et godt stykke bag baglinjen og lægger en fremragende assist til Karolis Kalvaitis, som scorer endnu 2 point.
Mikael Hansen får spilletid, og han kvitterer med 2 point efter få sekunder på banen og endnu 2 kort tid efter.
Team Fog Næstved vinder kampen med 106-81 (22.24, 35-21, 20-25, 29-11).
Topscorere for BK Amager blev Nerijus Brasas med 29 point og for Team FOG Næstved, Alanas Dzeranovas med 27 point