Nyheder
04-03-10 Sejr til de grønne i sidste kamp i grundserien
Forfatter: CDL

Torsdag aften gæstede Aalborg Vikings åbyhallen. Det skulle være en sprudlende optakt til kvartfinalerne, men det blev lidt af en fuser. Aabyhøj vandt kampen og det var positivt for hjemmeholdet, men spillet og kampen var ikke køn.
 
Aabyhøj startede bedst ud. Holdet havde fuldstændig styr på Aalborg Vikings i forsvaret og Aalborg kunne ikke stoppe Aabyhøj i angrebet. Coach Hermansen råbte og skreg, men det nyttede ikke det store. 9-0 efter 3 minutter. Aalborg Vikings kom dog stille og roligt tilbage i kampen. Henrik Falsvig havde en god 1. periode. 26-17 efter 1. periode.
 
I 2. periode viste Aalborg tænder. De dækkede hårdt op og Aabyhøj havde svært ved at komme til chancer. Samtidig skiftede Aabyhøj flittigt ud, hvilket betød, at rytmen i angrebet blev brudt. Aabyhøj var i spidsen lige indtil sidste sekund, hvor Jeppe Kristiansen sætte en 3'er fra midten ved tidens udløb. 43-43 efter 1. halvleg.
 
I 3. periode skiftede kampen momentum og Aalborg Vikings fik pludselig overtaget. Lasse Kristiansen var rygende varm, men også Dreshawn Vance viste eksempler på sin kunnen. Aabyhøj spillede for meget med "en-mands-præstationer" og Aalborg Vikings vandt således perioden. 55-59 efter 3. periode.
 
Aabyhøj startede hårdt ud i 4. periode. Alan Madsen scorede på et lay-up, Ed Morris dunkede og Rasmus Søby smed endnu en 3'er i kurven. Aabyhøj var i front 64-62. Kampen forblev tæt, men Aabyhøj var alligevel bedst tilsidst. Det blev til en sejr på 86-82 (24-17, 17-24, 12-16, 31-23) efter en rodet affære.
 
Ed Morris blev topscorer for Aabyhøj med 24 point, mens Dreshawn Vance scorede 23 point for Aalborg Vikings.

Foto galleri
Mestre
Season 2009/2010
Vundne kampe 32
Tabte kampe 4
Top scorer
Johnell Smith 22.94
Udvalgt rekord
Spillere
Hold
2 pts scoringer ramt 100%

Rino Bevis

Aabyhøj

12

Dato: 15-01-03

Blokerede skud

Horsens IC

Horsens

12

Dato: 17-03-04

Login