Ca. 300 tilskuere var på plads torsdag aften i Forum Horsens, til sidste runde i Canal Digital Ligaen mellem Horsens IC og SISU CPH.
De fremmødte blev budt på en kamp, hvor hjemmeholdets slutplacering allerede inden kampen var fundet, pga. fadæsen i Aalborg weekenden forinden.
Derimod var det et SISU CPH hold der havde gode chancer for at overtage 3. pladsen i ligaen, i det rivalen Hørsholm samtidig var oppe mod en svær modstander i Næstved.
I første periode følges de to hold ad, og føringerne er hele tiden på maks 5 point. For SISU er stråler især deres topscorer Mychal Kearse, og han slutter da også perioden med 12 point. Hvor hjemmeholdet er det især H.C Schur og Rickey Claitt der med henholdsvis 8 og 6 point holder Horsens inde i kampen. Stillingen er 24-26.
Efter to minutters pause er de to hold igen klar til kamp. Igen er de to hold side om side, men med to straffe af Henrik Thomsen bringer SISU sig dog foran 33-26. Det ser ud som om hjemmeholdet bruger det som et wake-up call, for i hvertfald laver de gule et 13-2 run og bringer sig dermed foran 39-35. Dog er SISU ikke sådan at ryste af, og de får med en god afslutning med 10-2 run bragt sig foran med 44-49 ved pausen.
I pausen er der opdateringer fra de andre kampe, og da Næstved virker til at lammetæve Hørsholm, er det som om at SISU får ekstra blod på tanden ( på trods af adskillelige konspirationsteorier).
Det er et tydeligt umotiveret hjemmhold der dukker op til anden halvleg efter 15 minutters pause, og øger stødt deres føring så de inden den sidste periode er foran med 72-61. Kampen virker reelt lukket, idet Horsens på ingen måde viser den kampgejst der ellers de sidste par hjemmekampe har været kendetegnende.
Fjerde periode forløber uden den helt store dramatik, da SISU hele tiden holder et fornuftigt forspring ned til hjemmeholdet. Og SISU kan med en sejr på 96-77 se frem til en kvartfinaleserie mod Aabyhøj, i det 79ers samtidig tabte i Næstved.
Horsens IC kan derimod se frem til en meget svær serie mod de forsvarende mestre Bakken Bears, der dog tilsyneladende kan komme til at mangle deres helt store profil Torre Johnson pga. en skade.
Topscorer HIC: Rickey Claitt 21 point
Topscorer SISU: Mychal Kearse 28 point
Kampens spiller: Mychael Kearse