Hjemmeholdet fra Nordsjælland vinder 1. kvartfinale opgør over Team Fog Næstved.
Grundet manglende statistikker, bliver dagens kamp referat noget mangelfuldt.
En kamp har som bekendt to halvlege. Den første stod der næstved på og den anden stod der 79ers på.
I første periode fungerede forsvaret slet ikke i 79ers lejren. Frie skud, angrebs rebounds og gratis lay-ups - hjemmeholdet var i sandhed gæstfri. Mickey Dennis tog for sig af retterne, og kreerede for sine holdkammerater - der i den grad brændte nettet af. Endvidere fik Jens Hakanowitz hurtigt 3 fejl, og Bojan Marinkovic måtte erstatte ham.
Næstved har alt initiativet og dette bliver belønnet hos dommerne. Da det er Næstved der driver og udfordrer bliver det også fuldt fortjent belønnet. Det så ikke ud til 79ers spillerne var enige, men energien skal bruges på forsvar og angreb, ikke på de to i orange. Dette blev sagt i pausen mellem de to perioder, og det blev sagt med store serbiske bogstaver.
Men ak og ve, lige lidt hjalp det i anden periode. Næstveds angrebsspil var som en velsmurt maskine, og trenden med at tage rebounden på det brændte skud fortsatte. Peter Johansen og Kalvaitsis arbejdede sten hårdt.
På et tidspunkt er Team Fog foran med 15 point, men hørsholm 79ers formår at barbere det ned til 10 point ved halvleg.
Hvad det blev sagt i pausen, skal være usagt. Men det virkede. 79ers var her der og alle vegne, og de startede et run der varede stort set hele perioden. De vinder den 27-6 og er foran med 11 point ved starten af 4 periode. Hos 79ers var Christian Gall, Bojan Marinkovic og Jonathan Gilling helt fantastiske i denne periode. Gall der altid spiller godt imod næstved havde på et tidspunkt 8 point i træk. Meget flot og til stor glæde for de 421 fremmødte tilskuere.
Fjerde periode er intens, og der bliver kæmpet, skubbet, maset og hvad der dertil er tilhørende. Men det gik aldrig rigtig over stregen. Begge lejre var frustreret over manglende effektivitet i angrebet. Men 79ers lagde bare 5% mere pres på i forsvaret og det var udslagsgivende. Alt i alt var kampen som en slutspilskamp bør være. Intens og spændende.
Hørsholm 79ers vinder en intens affære 81-68.
Stor tak til de to hold, for noget til tider se værdigt basketball.
Firestarter 79ers: Jonathan Gilling.
Firestarter TFN: Mickey Dennis.
2. kvarfinale i serien spilles mandag den 15. marts kl. 18:45 i Næstvedhallen. Kampen vises direkte på DK4 med start kl. 18:30.