Fra første dommerfløjt var kampens betydning tydelig for enhver. Der var således ikke gået et minut før Chris Christoffersen kastede sine 150 kilo henover gulvet efter en løs bold. Bakken kom i det helt taget bedst fra land. Jens Jensen ramte fra distancen og Darryl Proctor var sikkerheden selv under kurven, hvilket var medvirkende til, at hjemmeholdet kunne bringe sig foran med 10 point midtvejs i første periode. Anført af Rickey Claitt (ni point i perioden) kæmpede Horsens sig dog tilbage i kampen og pludselig var forspringet kun fire point. Verdens største bornholmer ville det dog anderledes. Via Chris Christoffersens blokeringer og dunks øgede bjørnene dog forspringet til ni point inden periodens var slut.
Torre Johnson, som ellers ikke havde rørt en basketball i flere uger, havde til alles overraskelse meldt sig klar til kamp et par timer inden tip-off. I startede af anden periode meldte han sig for alvor ind i kampen med flere flotte point og blokeringer - bl.a. kan nævnes et baglæns tip-dunk, hvor dommerne desværre kom til at fløjte for en fejl på en Horsens-spiller i et splitsekund inden. Med et minut tilbage af perioden forsøgte Brian Johnson, som scorede 37 point i forrige kamp, at trække en fejl ved at hoppe ind i Michael Niebling. Hvad Horsens' trænerstab åbenbart havde glemt at fortælle den springstærke amerikaner var, at Niebling har en massefylde som en middelsvær kampvogn, hvilket desværre resulterede i, at Brian Johnson måtte lade sig udskifte og se resten af kampen med is på knæet. Ved pausen var bjørnene foran med 12 point.
Uden Brian Johnson på banen måtte gæsterne forsøge sig endnu mere fra distancen. Anders Katholm scorede 2. halvlegs første point på fri 3er og der gik ikke længe inden Rickey Claitt fulgte trop. Bjørnenes angrebsspil var i starten af perioden usikkert og uden struktur, hvilket gæsterne udnyttede til at bringe lidt spænding tilbage i kampen. Hjemmeholdet var foran med otte point efter 30 min.
Selvom bjørnene havde var i teten i hele kampen var det ikke lykkedes at trække afgørende fra Horsens. Dette udnyttede Horsens til at snige sig tilbage i kampen - pludselig var forspringet kun fem point og bolden i gæsterne hænder. Herefter skiftedes de to hold til at brænde indtil Torre Johnson afgjorde kampen med flere fantastiske scoringer - og et block sat ind i knap fire meters højde... Kampen sluttede med en sejr på 16 point til Bears.
Med sejren er Bears klar til en stribe lokalopgør mod bysbørnene fra Aabyhøj. Første kampe spilles dog først mandag den 29. marts, så det århusianske basketball-publikum må desværre væbne sig med en god portion tålmodighed. Tak til Horsens for nogle gode kvartfinaler.
Kampens topscorer blev for Bakken Bears Torre Johnson med 21 point, mens Rickey Claitt scorede 22 for Horsens IC.
Kampens spiller blev Torre Johnson, Bakken Bears.